Grys seddel går landet rundt: Undskyld larmen, men vi skal føde…

- Vi har besluttet os for at føde hjemme. Derfor kan der i de kommende uger komme et urskrig eller to inde fra vores lejlighed. Det er altså ikke noget at bekymre sig om, skriver den højgravide Gry venligt på et opslag, hun har hængt i sin opgang på Nørrebro i København.
LÆS OGSÅ: Emil Thorup gennemgår fødsel
Opslagstavlen i opgangen på Nørrebro bliver normalt brugt til at dele beskeder, når der kan forekomme larm i forbindelse med fester i ejendommen. Men den noget utraditionelle besked, der advarer om fødselsskrig er blevet modtaget pænt af naboerne, der har ønsket held og lykke med fødslen og delt opslaget på de sociale medier.
LÆS OGSÅ: Babylykke i kongefamilien
Sammen med sin mand Yann har den 32-årige venter deres første barn - en lille piger, der efter planerne kommer til verden den 14. december. Parret har besluttet sig for en hjemmefødsel, da de synes, det føles mere trygt, fortæller den kommende mor, da SE og HØR snakker med hende.
LÆS OGSÅ: Line nåede ikke at blive student men blev fejret af vennerne
- Man undgår det pres, der er på hospitalernes fødegange, og vi har den samme jordemoder, der er der hele tiden under fødslen, lyder det fra Gry, der har følt sig mere og mere overbevist om, at hun ville føde i sin lejlighed, jo mere hun har læst om hjemmefødsler.