Nyheder26. september 2023

Grufuld sag: Dyreekspert skyldig i voldtægt og tortur af 42 hunde

Den prominente og anerkendte zoolog erkendte sig i retten skyldig i den groteske og modbydelige mishandling, der førte til, at mindst 39 hunde mistede livet
Adam Britton har en PhD i zoologi med særlig ekspertise i krokodiller. Nu sidder han bag tremmer for grusom mishandling af hunde.
Adam Britton har en PhD i zoologi med særlig ekspertise i krokodiller. Nu sidder han bag tremmer for grusom mishandling af hunde.
 Foto: Facebook

OBS. Vi advarer på forhånd om grafiske detaljer, der kan virke yderst stødende.

En prominent og anerkendt akademiker og krokodilleekspert er blevet kendt skyldig i en uhyggelig og grufuld sag om dyremishandling.

Den 52-årige ved navn Adam Robert Corden Britton har således i årevis voldtaget og tortureret 42 hunde samt myrdet mindst 39 af dem.

Det skriver News.com.au og Daily Mail.

Ifølge medierne erkendte Adam Robert Corden Britton, der har en PhD i zoologi og tidligere arbejdede på Charles Darwin University, sig mandag skyldig i 60 tilfælde af dyremishandling.

Mishandlingen skal være foregået fra 2014 og frem til april 2022, hvor han blev anholdt.

I retten kom det blandt andet frem, at dyreeksperten anså hundene som værende hans "sex-legetøj", og at han havde indrettet et særligt torturværelse i sit hjem, hvor han voldtog og mishandlede de uskyldige væsener.

Detaljerne, der kom frem i retten, var så grufulde, at dommeren lod sikkerhedsvagter og politifolk gå udenfor, således at de blev sparet for uhyrlighederne.

Adam Robert Corden Britton skal i perioden på otte år have anskaffet sig i mindst 42 hunde i forskellige aldre og racer, som han mishandlede på sadistisk vis, før han i de fleste tilfælde slog dem ihjel.

Mange af hundene skal han angiveligt have fået fra folk, der har været nødsaget til at opgive deres kæledyr på grund af flytning eller arbejdsrelaterede omstændigheder.

I retten kom det også frem, at Adam Robert Corden Britton skal have delt billeder og videoer af mishandlingen på det mørke net, hvor han desuden også chattede med andre dyremishandlere om torturmetoder og tips til at afskaffe sig de døde dyr.

Og såfremt dyremishandlingen ikke var nok, så bliver sagen endnu mere grotesk.

Politiet har nemlig i forbindelse med sagen også fundet 15 filer på Adam Robert Corden Brittons computer, som indeholder mishandling af børn.

Han sidder fortsat fængslet og venter nu på sin endelige dom, der falder i midten af december.

Sponsoreret indhold