Nyheder12. august 2022

Grillpølser og cocktailpølser tilbagekaldes: Kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier

Danish Crown tilbagekalder en lang række produkter, da der usikkerhed omkring, hvorvidt de er gennemkogte
Pølser
Pølser er en klassiker på grillen, men tjek lige emballagen en ekstra gang, før du smider dem over kullene.
 Foto: Aller Media DK

Er weekendplanerne en omgang grill, så skal du måske lige tjekke en ekstra gang i køleskabet.

Danish Crown tilbagekalder nemlig en række pølseprodukter, da der er risiko for, at de kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier, skriver Fødevarestyrelsen.

Det drejer sig om følgende produkter:

* Rema Grillpølse 450 gr. – Produktionsdato: 08-08-2022; Bedst før: 12-09-2022. Solgt i Rema 1000

* Steff Houlberg Hotdog 375 gr.- Produktionsdato: 10-08-2022; Bedst før: 09-09-2022. Solgt i Rema 1000

* Salling Cocktailpølser 200 gr. – Produktionsdato: 08-08-2022; Bedst før: 07-09-2022. Solgt i Bilka og Føtex

* Smart Cooking Cocktailpølser 200 gr. – Produktionsdato: 08-08-2022; Bedst før: 07-09-2022. Solgt i Netto

Produkterne tilbagekaldes, da Danish Crown ikke kan dokumentere, at pølserne har været gennemkogt, og der er derfor risiko for, at de indeholder sygdomsfremkaldende bakterier.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man kasserer produkterne, eller at man som forbruger leverer dem tilbage til den butik, hvor de er købt.

Sponsoreret indhold