Nyheder10. maj 2024

Grevinde Susanne Brockenhuus Schack er død

Susanne Brockenhuus Schack var den sidste med en titel på Gram Slot. Med hende døde den sidste titel også
Susanne Brockenhuus-Schack blev 86 år gammel.
Susanne Brockenhuus-Schack blev 86 år gammel.
 Foto: Privat

Hun var den sidste levende med en titel på Gram Slot indtil for ganske nylig.

For grevinde Susanne Brockenhuus Schack er død i en alder af 86 år.

Det skriver Folketidende, som også har talt med hendes søn Kim Brockenhuus-Schack

- Hun var faktisk ganske aktiv til næsten det sidste, men det seneste halve års tid har en kræftsygdom svækket hende, fortæller han.

Ifølge sønnen var Susanne Brockenhuus Schack meget glad for landbruget og golf. Det sidste var hun faktisk så god til, at hun flere gange blev klubmester.

For tre år siden døde hendes mand, grev Jens. Han blev også 86 år gammel.

De to blev gift i 1963, og de boede på Gram Slot indtil 1970’erne.

Her flyttede de til Vennerslund Gods på Falster. Et gods, familien har ejet i over 200 år.

Gram Gods blev solgt i 2007 til en anden familie.

Susanne Brockenhuus Schack efterlader sig fire børn og ti børnebørn.

Hun skal begraves ved Stedager Kirke. Der ligger et familiegravsted, fortæller sønnen til mediet.

Hvornår, er ikke kommet ud endnu.

Sponsoreret indhold