Nyheder 6. juli 2016

Gravid skuespillerinde: Lad min mave være

Skuespillerinden Ellie Kemper har svært ved at tackle alle de mennesker, som vil røre ved hendes gravide mave og kalder det skørt.
(Foto: All Over Press)

Maven vokser og vokser på skuespillerinden Ellie Kemper, der blandt andet er kendt fra filmen "Brudepiger" og tv-serien "The Office", men med maven vokser også den 36-årige skuespillerindes forundring.

Det sker, fordi hun gentagne gange i løbet af sin graviditet har oplevet, at folk vil røre ved hendes mave, og det finder hun meget mærkeligt, skriver E! News.

- Nu er det begyndt at kunne ses, og jeg ved ikke, hvad der går igennem en persons sind - en fremmed persons sind intet mindre - når de tænker: åh ja, din mave er nu noget, der tilhører mig, og jeg kan røre den, fortalte skuespillerinden, da hun besøgte tv-personligheden Willie Geist i Today Sunday og fortsatte:

- På en måde er det en rar påmindelse om menneskeligheden, men så kommer jeg hurtigt tilbage til idéen om, at man ikke ville gøre det, hvis jeg ikke var gravid, lyder det desuden fra stjernen, som i april annoncerede, at hun venter sit første barn med ægtemanden Michael Koman.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Og i takt med at terminen rykker tættere på, mærker den 36-årige "21 Jump Street"-skuespillerinde også, hvordan virkeligheden trænger sig på.

- Når du begynder at føle babyen sparke, indser du, at der er en person derinde, forklarede Ellie Kemper desuden og indrømmede samtidig:

- Jeg ved ikke, hvad jeg laver, men jeg bliver nødt til at minde mig selv om, at det gør ingen forældre, ikke?

Ellie Kemper er netop nu aktuel i den amerikanske serie "Unbreakable Kimmy Schmidt", der vises på streamingtjenesten Netflix. Her spiller hun rollen som Kimberly "Kimmie" Schmidt.

Sponsoreret indhold