Nyheder18. februar 2004

GRANDPRIX-TOMAS: EN FOR ALLE

Sig det’ løgn, tænkte både Tomas og hans faste band gennem de sidste par år, Latin Fever, da de på formiddagsbladenes forsider kunne læse, at Grand Prix-vinderen forlod sit orkester og lod de andre medlemmer i stikken. I lørdags beviste en glad og tændt Tomas Thordarson med sit grovsvingende orkester, at det absolut ikke har noget på sig. Omkring 1200 svedende publikummer, langt størsteparten kvinder over 30, dansede sig frem mod den store finale, som alle var kommet for at opleve, nemlig sidste lørdags vindersang ”Sig det’ løgn”.
https://imgix.seoghoer.dk/media/b627fde2755f4813bbe17406d03e6e47.jpg

Desværre måtte bandet ifølge Grand Prix-reglerne ikke være med på nummeret, så aftenens hovednummer blev serveret af en ensom Tomas på Søpavillonens scene. 29-årige Tomas, der for to år siden startede sin sangerkarriere med at blive nummer tre i "Stjerne for en aften", gav denne kommentar efter koncerten: - Jeg har snakket og snakket med journalister hele ugen, så stemmen er ikke helt i top …Men det var da vist kun ham selv, der bemærkede det.

Sponsoreret indhold