Nyheder16. april 2013

Grand Prix-Emmelie: Tvivl om royal forbindelse

Slægtsforskere kan ikke bekræfte, at sangerinden er i familie med dronning Victoria
Emmelie de Forest med vindertrofæet.
Emmelie de Forest med vindertrofæet.
 Foto: All Over



Tilbage i januar fortalte den skønne Emmelie de Forest om sin slægtshistorie. Hun skulle tilsyneladende være dronning Victoria af Englands tipoldebarn.

- Kong Edward den 7. af England var min oldefar - og han var lidt af en bandit. Han fik en masse børn - blandt andet min farfar uden for ægteskab med en østrigsk prinsesse, sagde Emmelie dengang til eb.dk.

En forunderlig fortælling, som DR besluttede sig for at brande den 19-årige sangerinde på forud for det internationale Grand Prix, der bliver afholdt i Malmø til maj.

Men efter to eksperter i slægtsforskning har gravet lidt i familieforholdene, er der altså blevet sået tvivl om, hvorvidt dronning Victoria er det danske Grand Prix-håbs tipoldemor. Det skriver eb.dk. i dag.

- Det er ekstremt svært med uægte børn. Slægtsforskerne har ikke kunnet verificere slægtsforholdet, men de siger heller ikke, at der ikke er et slægtsforhold, siger DR's underholdningschef, Jan Lagermand Lundme.

Emmelie de Forest: Sikrer Danmark sejren

Emmelie de Forest slægtshistorie

Den forunderlige slægtshistorie skulle bruges til at gøre Emmelie de Forest interessant for alverdens medier, men det er i følge underholdningschefen slet ikke nødvendigt.

- Det var oplagt at bruge historien, men nu viser det sig, at vi slet ikke har brug for denne her indgang, fordi alle er syge efter at komme til at tale med Emmelie, og hun er kæmpe favorit, siger Jan Lagermand Lundme og påpeger, at Emmelie de Forest har handlet i god tro og blot har fortalt historien, som i årevis er blevet fortalt i familien.

Selv vil sangerinden helst bare fokusere på at gøre Danmark stolt, når hun om en lille måned drager til Sverige.

- Jeg er den person, jeg er. Det har altid været en del af slægtens identitet og beretning. Fremover vil jeg gerne have lov til at fokusere på min sang og den konkurrence, som jeg ser frem til at deltage i i Malmø d. 14. maj, siger Emmelie til eb.dk.

Simone Egeriis: Grand Prix-lækker

Sponsoreret indhold