Nyheder13. februar 2022

Godt nyt til rejsende: Bagagefolk skal genoptage arbejdet

Siden lørdag har den stået på gedigent kaos i Kastrup Lufthavn. Årsagen er strejke fra det SAS-personale, der håndterer bagagen i lufthavnen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fly_lufyhavn_arkiv.jpg
 Foto: Mega (arkiv)

Der har i den grad været aflyste flyafgange på menuen i Kastrup Lufthavn det seneste døgn.

Lørdag morgen nedlagde selskabet, der hører under SAS, nemlig arbejdet. Men nu viser det sig, at arbejdsnedlæggelsen var i strid med overenskomsten.

Sagen er søndag endt i Arbejdsretten, der altså kort før middag har afgjort, at de SGH-ansatte skal vende tilbage til arbejdet.

Strejken har har skabt forsinkelser på en lang række afgange fra Københavns Lufthavn i weekenden, og det er især SAS, der er ramt af den overenskomststridige strejke. Det betyder samtidig, at rejsende har spejdet langt efter deres ellers planlagte ferie.

Luftfartsselskabet har gennem weekenden fastholdt, at det forventer, at de ansatte snarest vender tilbage til deres arbejdsopgaver.

Lørdag og søndag har flere ledende medarbejdere været kaldt ind for at give en hånd med bagagen, så flyene kunne lette - dog i mange tilfælde med forsinkelser og uden bagage.

SAS forsøger i de tilfælde at sende bagagen med det næste tilgængelige fly.

På grund af problemerne med bagagehåndteringen skal nogle af de rejsende, der ankommer til Københavns Lufthavn med indchecket bagage, vente længere på at få deres kufferter med sig.

Kort efter klokken 12 søndag er der fire forsinkede SAS-afgange. Afrejsetidspunktet er i de tilfælde udskudt med mellem 25 minutter og to timer og 45 minutter.

Der er desuden to aflyste flyafgange for SAS. Det ene skulle lette 12.35 med kurs mod San Francisco i USA, mens det andet klokken 12.45 skulle være fløjet mod Tallinn i Estland.

Sponsoreret indhold