Annonce
Nyheder14. jul. 2021

Godt nyt til festglade: Nu kan du gå i byen til klokken 2

Restriktionerne lempes yderligere, så det bliver tilladt for barer og restauranter at holde endnu længere åbent
Carl Emil Tscherning Nielsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jomfru_ane_gade.jpg
 Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix
Annonce

Hvis du er typen, der elsker at være i byen til ud på natten, så er der godt nyt.

Fra midnat får barer og restauranter lov til at holde åbent helt frem til klokken 02.00.

Det fremgår af genåbningsaftalen, som Folketingets partier indgik tilbage i juni.

Indtil nu har barer og restauranter måttet holde åbent indtil midnat, men nu kan de lade øllet flyde to timer længere.

Detailhandlen får også lov til at sælge alkohol frem til klokken 02.00.

Annonce

De, der savner at feste indtil den lyse morgen, må stadig vente et stykke tid endnu.

Først fra 1. september fjernes alle restriktioner om åbningstider, samtidig med at diskoteker og natklubber må genåbne.

Her gælder der dog stadig krav om fremvisning af grønt coronapas frem til 30. september.

Annonce

Sponsoreret indhold