Nyheder19. februar 2015

Godt nyt! Så er deltaljer om den nye Pirates-film afsløret

Filmen er endelig i produktion efter at have været udsat flere gange
Af af
Filmen er endelig i produktion efter at have været udsat flere gange
Filmen er endelig i produktion efter at have været udsat flere gange
 Foto :AOP





Er du én af dem, der ikke kan få nok af den legendariske Jack Sparrow og hans romdrikkende følge? Og kan du ikke vente med at få et glædeligt gensyn med de tossede pirater i deres eventyrlige univers?

Ja, så er der godt nyt.

For den femte film i 'Pirates of the Caribbean'-serien er endelig i produktion efter at have været udsat flere gange. Skuespillere og filmholdet befinder sig således i Australien, hvor de nu er i gang med at indspille den femte film, der får titlen 'Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales'.

LÆS OGSÅ: Snyd! Her får danske Josefine et kys af Depp

Det skriver thewrap.com.

Og femte film har - naturligvis - igen Johnny Depp i hovedrollen som den excentriske, skøre, romdrikkende og pudseløjerlige Jack Sparrow. Han får følgeskab af Geoffrey Rush som Barbossa, Kevin R. McNally som Joshamee Gibbs og Stephen Graham i rollen som Scrum.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/46c6fe82a8144aaab51274cd2b56abd7.jpg



I 2017 møder vi igen Jack Sparrow i en ny Disney-film (Foto: AOP)


LÆS OGSÅ: Æv! Johnny Depp er blevet gift

Også Kaya Scodelario og Brenton Thwaites er på rollelisten, lige som den Oscar-vindende Javier Bardem ifølge thewrap.com får en rolle i den nye Disney-film som skurken Captain Salazar.

I den nye film møder Jack Sparrow endnu engang modvind og må på en farefuld færd for at redde sit eget skind. Hans gamle nemesis - den skræmmende Captain Salazar - undslipper fra Djævelens Trekant og har kun ét mål i sigte: At dræbe alle pirater til søs; deriblandt også vores elskede Jack Sparrow.

Kaptajn Sparrows eneste mulighed for at overleve er at finde Poseidons trefork - for er man i besiddelse af den kraftfulde genstand, har man kontrol over havene og dermed den skræmmende Captain Salazar.

LÆS OGSÅ: Johnny Depp løjet død

Det er skaberne bag filmen 'Kon-Tiki', Espen Sandberg og Joachim Rønning, der instruerer den femte Pirates-film, og den nye film vil blive optaget på Village Roadshow Studios samt i Queensland, Australien.

Jerry Bruckheimer er endnu engang producer på filmen. Han har også produceret de fire foregående film, som alle er blevet enorme Blockbuster-successer.

'Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales' får efter alt at dømme premiere 7. juli 2017.

Sponsoreret indhold