Nyheder24. april 2023 (opd. 24. april 2023)

Godt nyt fra DSB: Så kører vi (næsten) igen

Efter en "weekend i helvede" kan passagerne mellem Ringsted og Slagelse igen komme med toget - men nye, alvorlige problemer er opstået andre steder
Der har ikke været meget gang i dem her i weekenden på linjen mellem Slagelse og Ringsted.
Der har ikke været meget gang i dem her i weekenden på linjen mellem Slagelse og Ringsted.
 Foto: Presse-fotos.dk

En 1600 meter lang køreledning, der fredag eftermiddag blev revet ned i Fjenneslev nær Ringsted, har gjort weekenden til et regulært helvede for de mange passagerer, som har brug for at køre med tog mellem Ringsted og Slagelse.

Men mandag morgen lover DSB, at driften er normaliseret.

Der var dog intet normalt over weekendens togkaos, hvor passagerne helt frem til søndag måtte finde sig i togbusser eller en tur i et dieseldrevet pendultog mellem Ringsted og Slagelse.

Forklaringen på, at der faktisk kunne køre tog, er, at kun et spor var åbent for tog, der ikke kører på strøm. Derfor kunne man alene kører i en retning på samme tid.

Problemerne for togpassagerne er dog ikke ovre på andre strækninger.

Mandag morgen kan DSB nemlig også fortælle, at der nu er både færre tog og længere rejsetid mellem Roskilde og Holbæk.

Denne gang, fordi et kabel er blevet gravet over.

Sponsoreret indhold