GODNAT, KHADER
Naser Khader, min særlige ven, har søreme sit at kæmpe med: Et afpillet og latterliggjort parti. En forkølet folketingsgruppe på bare tre mand, geniet Jørgen Poulsen inklusive. Og værst af alt: Ikke noget, der bare smager af indflydelse.
Med andre ord: Verden ser lidt anderledes ud end for et år siden, da Ny Alliance stod til at få 28 mandater, og Khader blev betragtet som nationens nye frelser. Nu er han bare til grin.
Sådan kan det jo gå. Og i mangel af politisk indflydelse har Khader udvalgt et par sager, som han så kan sysle med frem til udslettelsen ved næste folketingsvalg. Et eller andet skal tiden jo gå med, nu hvor foredragsvirksomheden også er i krise - for hvem vil købe et brugt indlæg af en mand med fremtiden bag sig?
Og man må sige, at Khader har fundet sine nicher. Dels kæmper han mod det, han kalder smålighed. Dels ønsker han regler for, at journalister ikke må gå tæt på politikerne. I al fald synes han, at det er en uskik, at de politiske journalister følger efter politikerne rundt på Christiansborgs gange. Store projekter!
Man har indtrykket af, at kampen føres med afsæt i personlige erfaringer. Khader er af den opfattelse, at det må være et privat anliggende, om der udføres sort arbejde på en politikers privatadresse. Pressens interesse for den slags detaljer er - må man forstå - udtryk for smålighed. At Pressenævnet er af en anden opfattelse, anfægter ham ikke.
Og de forfølgende journalister er nu også blevet et problem. At begrænse mediernes arbejde er blevet et projekt for manden, som i sin tid slog sig op som pressefrihedens forkæmper. Piben havde unægtelig en anden lyd, da journalister for et år siden flokkedes om Khader i hyldestdagene efter Ny Alliances stiftelse. Dengang snakkede Khader ikke meget om strammere regler for, hvor tæt pressen måtte gå på.
Der er kun ét at sige: Godnat, Ny Alliance! Godnat, Khader!