Nyheder4. juli 2016

Glemte at slukke for tissetrængende Morten Olsen

DR glemte at slukke for den tidligere landstræner, da han ledte efter et toilet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/morten-olsen-web0.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Noget af det første man lærer, når man kommer på TV er at gå på toilettet inden kameraerne tændes. Men når arbejdsdagen er lang og uforudsigelig kan det være svært at tage højde for altid. Morten Olsen forlod DRs direkte EM-studie på Islands Brygge i går aftes efter opgøret mellem Frankrig og Island. Vært Peter Møller fortalte seerne, at den tidligere landstræner var gået på toilettet – og her burde det sådan set være sluttet.

Desværre for stakkels Morten Olsen glemte DRs producer at slukke hans mikrofon, så hele Danmark hørte ham spørge om vej til toilettet. Heldigvis for alle blev der slukket for ham, inden han nåede helt ud på det lille hus.

Mikrofonbrøleren er ikke gået ubemærket hen på de sociale medier.

DR Sporten forklarer til SE og HØR, at en menneskelig fejl var skyld i, at mikrofonen ikke blev slukket med det samme Morten Olsen forlod studiet.

DR Sporten har beklaget episoden på Facebook.

Sponsoreret indhold