Glargaard mindes på stamværtshuset

Det farverige Frederiksberg-værtshus Café Intime sagde tirsdag aften farvel til en af sine stamkunder, skuespilleren Poul Glargaard, der tog sit eget liv natten til tirsdag.
Læs også: Poul Glargaard er død
Den folkekære skuespiller kom ofte på beværtningen og var, for det meste, en meget velkommen gæst, som ofte samlede en flok af bekendtskaber omkring sig, som han tog med videre i byen.
Læs også: Stig Elling i chok over Glargaards død
Tirsdag aften blev et længere mindeord lagt ud på værtshusets Facebook-side. Her står blandt andet:
"Poul Glargaard er død - livet blev for trangt.
En af Cafe Intimes mange farverige personligheder er gået bort.
Mange gange har Poul siddet på Intime, fordybet i timelange samtaler om livet, også uden at være specielt beruset. Og der kunne fældes en del tårer undervejs. Det var tydeligt at han også rummede megen smerte."
Du kan læse hele mindeordet på Café Intimes facebookside