Nyheder2. december 2008

Gitte Nielsen: Får eget talkshow

Den langbenede dansker skal til at lave TV i USA
Gitte Nielsen er så meget på toppen, så hun nu vil hjælpe andre kvinder med at overkomme deres problemer
Gitte Nielsen er så meget på toppen, så hun nu vil hjælpe andre kvinder med at overkomme deres problemer
 Foto: All over

Den tidligere model Gitte Nielsen har senest været i vælten, da hun foran kameraerne lagde sig under kniven, og lod sig gennem-operere, fedtsuge og fik løftet alt, hvad der løftes kunne.

Den danske blondine er nu så meget ovenpå, at hun vil hjælpe andre kvinder med at få sig et bedre liv, og det skal foregå på amerikansk TV.

- Mit liv har forandret sig det seneste halvandet år. Jeg er holdt op med at drikke og ryge, og jeg føler virkelig, at jeg er i live, siger hun til ekstrabladet.dk.

Talkshowet som den platinblonde frk. Nielsen skal lægge navn til skal hedde "Brigitte help me change for the better".

- Det er et program for kvinder mellem 25 og 50, der har mistet følingen med deres liv. Jeg har overvundet så mange problemer i mit liv, og derfor vil jeg give pigerne en hånd med på vejen, afslører hun.

Sponsoreret indhold