Nyheder29. november 2023

Gigantisk sparerunde: 229 stillinger nedlægges

229 stillinger nedlægges på Aalborg Universitetshospital og på Regionshospitalet i Hjørring i en kæmpe sparerunde i Region Nordjylland
229 stillinger nedlægges på Aalborg Universitetshospital og på Regionshospitalet i Hjørring.
229 stillinger nedlægges på Aalborg Universitetshospital og på Regionshospitalet i Hjørring.
 Foto: Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix

I Region Nordjylland er der varslet en gigantisk sparerunde, der kommer til at ramme 229 stillinger direkte på Aalborg Universitetshospital og på Regionshospitalet i Hjørring.

Ifølge TV 2 Nord er der tale om enten fyringer eller omplaceringer.

Sådan lyder det fra kredsforkvinde i kreds Nordjylland i Dansk Sygeplejeråd, Christina Windau Hay Lund.

– Der er selvfølgelig kæmpe frustration og uforståenhed. Vi har vidst i lang tid, at der skulle spares, men vi har igennem lang tid gjort opmærksom på, at der er brug for mere personale, siger hun.

Sparerunden kommer i forlængelse af, at Region Nordjylland skal spare 280 millioner kroner på sundhedsområdet. Det svarer til en besparelse på fire procenter i alle afdelinger.

For nu lyder det, at der skal nedlægges 64 stillinger på Regionshospitalet i Hjørring og 165 på Aalborg Universitetshospital. Det er foreløbigt omkring 28 læger, 113 sygeplejersker og sosu'er og 85 personer i andre faggrupper.

Sponsoreret indhold