Nyheder5. august 2023 (opd. 5. august 2023)

Giftige alger overalt: Lad være med at bade

Søerne i Ringsted Kommune er meget plaget af alger for tiden
Algerne er ikke kun giftige, men også noget klamme at være badegæst sammen med.
Algerne er ikke kun giftige, men også noget klamme at være badegæst sammen med.
 Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Næsten alle søer i Ringsted Kommune er blevet ramt af blågrønalger, som kan være giftige for både mennesker og dyr.

Kommunen har derfor sat skilte op med teksten "badning frarådes" ved fire ud af fem badesøer, mens de afventer, at der sker en naturlig udvikling i søerne, så algerne forsvinder.

Det skriver TV2 Øst.

Senest fik Gyrstinge Sø i Ringsted kommune et skilt op, fordi søen også er blevet ramt af de giftige alger. Og det er derfor kun Hvidsø, der indtil videre er gået fri.

- Vi fraråder badning de steder, hvor der er blågrønalger og dermed cyanobakterier, fordi man kan blive syg af det, siger vandløbsmedarbejder i Ringsted Kommune Mads Brødsgaard Andersen til TV2 Øst.

Sponsoreret indhold