Nyheder29. august 2022

Gifler tilbagekaldes: Risiko for mug

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at smide daddelgiflerne ud eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt
Gifler
De tilbagekaldte gifler er blevet solgt i Irma og Meny-butikker over hele landet.
 Foto: Fødevarestyrelsen

Hvis du har købt en pose gifler fra MOSH for nylig, så er det en god idé at læse med her.

Lige nu tilbagekalder MOSH by Faiza nemlig et parti daddelgifler, da der er risiko for mug i produktet.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

'Mugdannelse gør, at produktet er uegnet som fødevare,' skriver Fødevarestyrelsen.

Daddelgiflerne er blevet solgt i Irma og Meny-butikker over hele landet.

Har man købt de pågældende gifler, opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man enten kasserer dem eller leverer dem tilbage til butikken, hvor de er blevet købt.

Oplysninger om varen:

  • Vare: MOSHgifler
  • Nettovægt: 160 g
  • Bedst før-dato: 31-10-2022 og 30-11-2022

Sponsoreret indhold