Ghita Nørby gi'r aldrig op

– Jeg synes, smykkerne er så fine, sagde Ghita Nørby, da hun besøgte Mads Heindorf Jewellery, der har lavet en hel kollektion til fordel for Familier med Kræftramte Børn. foto: Claus Poulsen

– Jeg synes, smykkerne er så fine, sagde Ghita Nørby, da hun besøgte Mads Heindorf Jewellery, der har lavet en hel kollektion til fordel for Familier med Kræftramte Børn. foto: Claus Poulsen

For nylig meldte Ghita Nørby ud, at forestillingen ”Sarah” på Folketeatret næste år bliver hendes afskedsforestilling på teatret.
Men den 81-årige diva vil stå på de skrå brædder, så længe hun lever. 
 
 
– Ordet ”afsked” er så uhyggeligt. 
Jeg blev enig med Folketeatret om at kalde det en afskedsforestilling. Men det kunne lige så godt have været kaldt en jubilæumsforestilling. 
Tænk på Frank Sinatra – han har haft 60 afskedsforestillinger, så det kan jeg bare gøre efter, smiler Ghita Nørby til SE og HØR.
– Før jeg ikke kan stå op, så er jeg der. Jeg ved ikke, hvad der sker om et år. Jeg vil selvfølgelig sige ja til forestillinger, hvis jeg kan.
Men ikke flere end én forestilling pr. sæson. Flere har jeg ikke kræfter til. Det var i gamle dage, fortæller Ghita.
Sidste år fik film- og teaterdronningen et stressanfald efter at have bestilt for meget. 
Så nu passer hun bedre på sig selv.  
– Det er gået op for mig i en sen alder, at jeg skal passe på mig selv. Det har jeg aldrig gjort før. Så på et tidspunkt måtte det jo komme.
Jeg ville ikke være et ærligt menneske, hvis jeg ikke stod ved min alder og mine kræfter. Hver dag er en taknemmelighed, siger hun.
 
Kræft to gange
I det hele taget er Ghita noget af en sej kvinde. Hun har også kæmpet sig igennem kræft to gange. 
Hun er i forvejen protektor for Børnecancerfonden og hjælper nu også Familier med Kræftramte Børn. 
Den folkekære skuespiller har nemlig selv prøvet at være livstruende syg. 
I 1993 fik hun konstateret kræft i underlivet, og i 2010 fik hun fjernet venstre bryst grundet brystkræft.
– Når man er ramt af den sygdom, så er man ramt af en sort fugl. Det er ikke sådan, at jeg spekulerer på det til hverdag. 
– Og jeg har overhovedet ingen gener. Jeg er det, der hedder opereret rask, fortæller fighteren Ghita.
 
Smykkerne fra guldsmeden Mads Heindorfs smykkeserie ”Svanen” har på rekordtid indbragt hele 34.000 kr. til at hjælpe Familier med Kræftramte Børn. 
Her modtager æresambassadør Lars-Christian Brask checken. (Foto: Claus Poulsen)
 
Der var masser af varmt venskab i luften til receptionen, og Ghita og Birthe var glade for at se hinanden igen. (Foto: Claus Poulsen)
 
– Det rører mig, når børn får sådan en forfærdelig sygdom. Jeg er så glad for, at jeg kan støtte sådan et fint projekt,
sagde Birthe Kjær, som fik en hyggelig snak med en anden sanger, nemlig Bryan Rice. (Foto: Claus Poulsen)

Bryan Rice har foræret ”Svane”-vedhænget til sin svigerinde. – Hun har en lille dreng, der er i kemo lige nu. Han er en rigtig fighter, fortalte den 37-årige sanger, som snart selv bliver far sammen med sin kæreste Mads og en veninde. (Foto: Claus Poulsen)

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close