Nyheder18. december 2017

Ghita Nørby: Faldet og opereret

Folkekære Ghita Nørby må holde pause i sine optrædener, efter at hun kom til skade i sit hjem.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ghita-naerby.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Optakten til julen blev ikke så festlig, som den var planlagt til at være, for hele Danmarks Ghita Nørby.

Den 82-årige skuespillerinde faldt og brækkede det øverste af lårbenet i sidste uge, blev indlagt og opereret, og nu venter en periode med genoptræning.

Hun skal dog nok snart komme på benene og ud blandt sit publikum igen.

Det mener guitaristen Lars Hannibal som er en nær ven af Ghita Nørby. Han var sammen med Michala Petri på 59 år og Ghita Nørby i gang med en stor juleturné, da hun kom til skade.

– Hun er ved godt mod, og hun er jo sej. Hun vil ud for at være noget for de mennesker, som elsker hende, siger den 66-årige guitarist til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ghita-noerby-1.jpg
 Foto: Dan Mariegaard
Ghita Nørby havde fuld gang i en julekoncertturné med guitaristen Lars Hannibal og fløjtenisten Michala Petri, da hun kom til skade. (Foto: Dan Mariegaard)

Lars Hannibal og Michala Petri var på hospitalet for at besøge Ghita Nørby, dagen efter at hun havde fået sat et kunstigt lårbenshoved ind. Der var hun oppe at sidde og havde det ifølge ham rigtig godt.

Selv sagde Ghita Nørby samme dag i en mail til SE og HØR, at ”der er ingenting at udtale sig om, jeg er faldet dumt, har gennemgået den mindste operation, og alt er vel. Det er der overhovedet ingen historie i”.

Ghita Nørby er et forbillede

Lars Hannibal mener, at Ghita Nørby kan blive et forbillede for mange andre ældre med det genoptræningsforløb, som hun nu skal igennem.

– Hun er jo meget åben om, hvilke skavanker man pådrager sig som menneske. Hun er et forbillede for mange, og der er mange, som spejler sig i hende. Det oplever jeg, når vi optræder sammen med ”Ord & Toner”. Det sker mange gange dagligt, at folk kommer og takker hende. Hun har jo noget på hjerte og formår at formulere det, så det bliver alment, siger han.

Læs hele historien om Ghita Nørby i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold