Nyheder17. juni 2007

GERI HALLIWELL: KÆMPER MED KILOENE

Den tidligere Spice Girl er gået i ekstremt træningsmode. Hun har besluttet sig for at se bedre ud end nogensinde, når den gamle pigegruppe genforenes til efteråret
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/min-mappe/g2-jpg.jpg

Løjerligt ser det ud, når Geri Halliwells personlige træner hiver af sted med den spinkle pige. Men i øjeblikket kæmper hun hårdere end nogensinde for at holde på de slanke former.
Den 34-årige sanger har nemlig sat sig for, at hun vil være den smækreste, når Spice Girls genforenes i efteråret.

I mange år har Halliwell kæmpet med spiseforstyrrelser og vægtproblemer og selvom der ikke er mange overskydende gram fedt på hendes spinkle krop, er hun helt besat af at tabe sig. Derfor træner hun daglig og hårdt med sin enorme personlige træner.

Manden, der er både dobbelt så høj og dobbelt så bred som den tidligere kryddersild, spiller mange roller i hendes liv. Han fungerer nemlig ikke kun som hendes personlige træner, men også som hendes bodyguard.
Derudover går der rygter om, at der er mere end bare professionelle bånd mellem de to.

Sponsoreret indhold