Nyheder30. november 2005

GERHARD TRIP

Oprulningen af den tragiske sag fra Tønder, hvor en far tilsyneladende har udlejet sin tiårige datter til sex med egnens mænd, har med god grund forfærdet hele Danmark. At mænd er så meget i deres drifters vold, at de er parat til at gøre en lille pige så meget fortræd, er simpelthen hinsides almindelig fatteevne. Og at en far lader det ske – og ligefrem veltilfreds kigger på – ja, det er bare så sygt, at man savner ord.
https://imgix.seoghoer.dk/media/2408add0c3b241a9856a7ada2553fc8d.jpg

Nu kører sagen så for domstolene. Den lille piges far er endnu ikke dømt. Det er derimod to andre mænd, der har misbrugt pigen seksuelt: En 61-årig revisor samt den 74-årige Gerhard Trip, der efterhånden er blevet landskendt.Retten i Tønder vurderede, at Trip skulle halvandet år i fængsel for sin udåd. Selv finder Trip denne dom alt for hård - mon ikke vi er et par stykker, som omvendt synes, at halvandet år er temmelig billigt sluppet?Det er muligt, sammenligningen ikke holder, men alligevel: Kurt Thorsen fik i sin tid seks år uden at have krummet ét hår på nogen - Gerhard Trip nøjes med halvandet efter seksuelt at have misbrugt en uskyldig mindreårig. Er der ikke et eller andet, der er skævt?Pointen er bare, at lovene i dette land udformes af Folketinget. Ønsker vi seksualforbrydere som Gerhard Trip dømt hårdere, må vi fortælle vores politikere, at de må ændre lovene.Selvtægt er derimod en dårlig vej at gå. Vreden mod Gerhard Trip er forståelig, men det er forkasteligt at tage loven i egen hånd. I et retssamfund er det altså domstolene, der udmåler straffe - ikke pøbelen.Så derfor - uanset hvor forkasteligt Gerhard Trip har opført sig: Lad ham være i fred. Stop chikanen. Ikke fordi man på nogen måde kan have sympati for ham. Men fordi den ene ugerning ikke berettiger den anden.

Sponsoreret indhold