Nyheder2. december 2008

George Michael: Gratis julesang, når julen er ovre

Pop-stjernens nye julehit kan downloades på hans hjemmeside fra den 25. december
Download George Michaels nye julesang gratis - efter jul
Download George Michaels nye julesang gratis - efter jul
 Foto: All Over

George Michael er åbenbart også klar over, at julen varer længe og koster mange penge.

I dag udsender han nemlig sin spritnye julesingle, der har fået titlen "December Song (I Dreamed Of Christmas)". Og han har lovet, at den kan downloades gratis på hans hjemmeside.

Men først skal han lige have lidt økonomisk glæde af julesalget. Singlen, der sandsynligvis vil blive råspillet på alverdens radioer, bliver nemlig først gratis fra 25. december.

Og det er jo ellers ikke, fordi George Michael mangler noget. Alene de penge han tjener hvert år på "Last Christmas", som han lancerede i 1984 som den ene halvdel af Wham!, skovler rigeligt ind til at supplere selv det mest afhængige hash-vrag. Sangen tjener penge både i Wham!'s egen version, og også de udgaver, som Manic Street Preachers, Jimmy Eat World, Erlend Øye og danske Whigfield har lavet.

Men indtil julen er ovre, må vi altså nøjes med radioen eller vores lokale plade-pusher.

Sponsoreret indhold