Nyheder6. april 2014

Geggo lægger kæresten på is efter knytnæve

Realitystjernen har brug for en tænkepause efter en voldsom nat med kæresten
Af af
Geggo har brug for en tænkepause efter den vilde nat
Geggo har brug for en tænkepause efter den vilde nat
 Foto: All Over

Egentlig skulle det bare have været en hyggelig tur i byen, men det udviklede sig til slagsmål for Stephanie "Geggo" Christiansen natten mellem torsdag og fredag. Det meste af dramaet blev fanget af Ekstra Bladets kameraer, der fulgte realitystjernen i 24 timer som en del af formatet "'Paparazzi" hvor avisen mandsopdækker en kendis i et døgn.

LÆS OGSÅ: Geggos vilde døgn

Først var det Geggos kæreste, Michal, der slog ud efter hendes chef på et diskotek - og nu er forholdet kommet op til overvejelse.

- Jeg ser os ikke som kærester i dag. Det er fjerde gang, han lover mig ikke at drikke sig fuld. Det er så tarveligt, at han skider på vores aftale. Jeg har lagt ham på is. Jeg skal tænke mig om, siger Geggo til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Linse tilbød Geggo 10.000 for at droppe kæreste

Hun forklarer, at kæresten bliver meget voldsom når han drikker alkohol. Og hun har forsøgt at sætte nogle klare rammer og lave aftaler med ham, dog uden held på natten hvor også veninderne fik kærestens raseri at føle.

- Vi har en fast aftale om, at han ikke må drikke sig fuld. Han er kommet ud i nogle ret slemme problemer på grund af alkohol. Han får blackouts. Han bliver nærmest skizofren. Man ser ikke, at han står og giver mine veninder flade og hælder ting ud over folk. Jeg ved, han ikke mener noget med det. Han er det sødeste menneske i verden. Han bliver så fuld, at han ikke ved hvad han laver.
LÆS OGSÅ: Geggos vilde forvandling

Desværre stoppede balladen ikke, da Geggo kom hjem. Her kom to veninder i højlydt klammeri med hinanden. Det blev til sidst for meget for den ellers så tykhudede amarpige, der måtte overnatte hos mor Linse og Ekstra Bladet afbrød livestreamingen.

Geggo skrev efterfølgende på Instagram:

- Hey yall. Jeg er ok, og jeg vil gerne lige pointere til alle at Michal IKKE slog ud efter mig, selvom jeg troede det i torsdags. Jeg putter med Baby under dynen denne weekend, efter al den forvirring hun gennemgik. Tak for alle dem der har skrevet forskellige steder.

Sponsoreret indhold