Nyheder15. maj 2009

Gæt et levende lærred

Hvilken kendt dansk kvinde er indehaver af alle disse tatoveringer?
Hvilken dansk kvinde er indehaver af disse 5 tattoveringer?
Hvilken dansk kvinde er indehaver af disse 5 tattoveringer?
 Foto: Michael Medgyesi

AllStars-værten Lisbeth Østergaard er vild med tatoveringer. Lige nu har hun 6 af slagsen - de 5, man kan se på øret, fingeren, håndleddet, underarmen og foden. Og endnu en, som er placeret på et meget hemmeligt sted.

Den intime tatovering er ganske ny, og TV-værten vil da heller ikke ud med, hvad den forestiller, eller hvor den præcis sidder.

Det eneste, hun vil sige om sin nyanskaffelse, er, at det er "noget, der kan spises, og som er sødt".

Vil have flere

Selv om Lisbeth Østergaard i øjeblikket arbejder som TV-vært og derfor skal sørge for at se ordentlig ud på skærmen, har hun ikke planer om at stoppe med at få lavet flere tuscher.

- Ja, jeg skal jo nok passe lidt på med placeringen af kommende tatoveringer. Det skulle nødigt blive en hindring i værtsrollen. Det går for eksempel ikke at lade dem løbe op ad halsen, så jeg sørger for at placere dem, hvor der er mulighed for tildækning, siger Lisbeth Østergaard.

I aften toner hun atter en gang frem på skærmen for at lede slagets gang i TV 2-programmet "AllStars" og så kan du jo se, om det er lykkedes for den kønne brunette er skjule sine permanente kropsudsmykninger.

Sponsoreret indhold