Nyheder17. august 2009

Gæt en tatovering

Hvilken dansk designer bærer rundt på et varigt minde om sin afdøde far på håndleddet?
"Din for altid Far" lyder teksten på denne danske designers håndled
"Din for altid Far" lyder teksten på denne danske designers håndled
 Foto: Thomas Laursen

Designeren Charlotte Sparre har en svaghed for små, diskrete tusser. Hun har blandt andet tatoveret 3 små hjerter på venstre skulder, en lille stjerne på venstre fod og symbolet "ankh" på venstre ankel, som også er kendt som 'livets nøgle'.

Men nu har hun vovet sig ud i en betydelig mere synlig og større en af slagsen. For ½ år siden fik Charlotte Sparre tatoveret sit venstre håndled med teksten "din for altid Far".

- Det er min far, som har skrevet det, og det er hans håndskrift, forklarer tørklædedesigneren, som mistede sin far for 2 år siden, da han døde af rygerlunger.

- Da jeg boede 1 års tid i Frankrig, skrev han en masse søde breve til mig. Tatoveringen stammer fra et af brevene, forklarer Charlotte Sparre.

Sponsoreret indhold