Nyheder16. november 2009

Gæt en realitystjerne

Hvilken lækker beachboy med lyse striber i sit teenagehår smiler her sødt til kameraet ..?
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/november/gaet-en-reality-stjerne2-jpg.jpg

De fleste har lettest ved at genkende ham, hvis han kun har sine badebukser på, for den unge smilede knægt er blevet landskendt for at være en af de seje drenge i dette års "Robinson Ekspedition".

Det er selvfølgelig Søren og hans kønne brune øjne på ungdomsfotoet fra Stenstrup. I dag er han kæreste med realitybaben Susan K, men dengang var han ikke så god til det med damerne.

- Jeg var faktisk meget genert. Jeg dyrkede megen sport og var en af de sidste, som begyndte at gå til halballer. Jeg kom ret sent i gang med fest og farver, men jeg fik jo smag for det, griner han og indrømmer, at hans venner nok ville kalde ham for lidt af en scorekarl i dag.

Mandag aften kan seerne endnu en gang se Søren og hans bare overkrop i fuld fight for at blive den stolte vinder af Robinson-trofæet og en halv million kroner rigere.

Siden han kom hjem fra den øde ø, har han haft rigtig travlt, især med sin nye flamme blondinen Susan K. Ud over de begge er 35 år synes den lækre fyr, at de har rigtig meget tilfælles.

- Jeg har virkelig fundet min soulmate. Vi er det perfekte match, lyder det forelsket fra Søren Petersen.

Se ham i bad med sin frække udkårne.

Sponsoreret indhold