Gæt en purk

Det er 10 år siden, denne blonde dreng kom til verden, men for kun knap en uge siden stod han på den røde løber til premieren på børnefilmen "Æblet og Ormen".

Hans far er en af landets mest kendte TV-ansigter og har haft programmer med både aber og tandbørster i titlen. I sidste sæson af sin kultiske sitcom bliver han indlagt på den psykiatriske afdeling, og for et par uger siden smed han vand i hovedet på SE og HØRs tidligere chefredaktør, Henrik Qvortrup.

Manden danner i dag par med en lyshåret skuespiller opkaldt efter en undseelig fugl, som er på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 over arter, der kræver særlig beskyttelse.

Knægtens mor er en tidligere model, som mødte drengens far, da de assisterede hinanden i et særdeles populært TV-show, der løb over skærmene i midt-90'erne.

Ja, det er Marvin - søn af Casper Christensen og Anette Toftgaard. Marvin går på Sølvgade Skole i København og har en storesøster ved navn Cajsa.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close