Gæt en lillesøster

Hverken det trætte udtryk, det leverpostejsfarvede hår eller de enorme poser under øjnene vidner om, at denne 48-årige amerikanske dame er lillesøster til en af modeverdenens og poppens største ikoner gennem tiderne. Nærmere tværtimod.
Melanie Henry, som kvinden hedder, er nemlig ingen ringere end Madonnas elskede lillesøster. På trods af, at de er forskellige som dag og nat, har søstrene et yderst tæt og velfungerende forhold til hinanden.
Man kan dog hurtigt konstatere, at det nok ikke er råd om, hvordan man holder sig ung og smuk de to søstre udveksler, når de ses eller taler i telefon.

Madonna bruger adskillige timer om dagen med sin personlige træner, hun lever strengt efter kabbalah-troen og sværger til yoga.
Imens går hendes 2 år yngre søster rundt og hygger om sin mand, sangskriveren Joe Henry - som i øvrigt har skrevet svigerindens kæmpehit "Jump" fra albummet "Confessions on a Dance Floor". Melanie Henry er nemlig vaskeægte amerikansk husmor.