Nyheder24. august 2023

Går i fodsporerne på Danmark: Norge vil også donerer F-16-fly til Ukraine

Norge kommer ligesom Danmark og Holland også til at donere kampfly til Ukraine
Tromsø 20201211. Denne uken er det, tradisjonen tro, planlagt formasjonsflyging med F-16 og F-35 over flere deler av landet. Her er 24 stk F-16 i stjerneformasjon over Tromsø i dag kl 12. Foto: Rune Stoltz Bertinussen / NTB
Der kommer også norske F-16-fly til Ukraine.
 Foto: Rune Stoltz Bertinussen/NTB/Ritzau Scanpix

Norge vil ligesom Danmark og Holland donere F-16-kampfly til Ukraine.

Det erfarer de norske medier TV 2 og NRK.

De to medier skriver ikke, hvor mange F-16-fly Norge vil sende til Ukraine.

Ifølge NRK er udenrigs- og forsvarskomitéen i Stortinget blevet informeret om donationen.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, er torsdag på officielt besøg i Ukraine i hovedstaden Kyiv. Det sker på Ukraines nationaldag.

Det blev søndag offentliggjort, at Ukraine vil modtage 19 F-16-kampfly fra Danmark, mens Holland sender 42.

Danmark er også vært for træning af ukrainske piloter i at flyve de vestlige kampfly. Den træning er påbegyndt på Flyvestation Skrydstrup og vil tage mindst seks måneder per hold.

Tilbage i 2019 besluttede Norge, at landets F-16-fly skulle udfases. I juni i år blev det annonceret, at 32 af Norges kampfly er blevet solgt til Rumænien.

Opdateres...

Sponsoreret indhold