Nyheder17. november 2022

Frygtelig tragedie: 2-årig sultede ihjel i lejlighed, efter faren døde

En 59-årig far døde i en lejlighed i delstaten New York, og efterfølgende døde hans toårige søn af sult i lejligheden
Det var i dette lejlighedskompleks far og søn blev fundet livløse. nbsp;
Det var i dette lejlighedskompleks far og søn blev fundet livløse.
 Foto: Twitter

En frygtelig tragisk sag har nu set dagens lys i delstaten New York, efter det lokale politi har fortalt historien om, at en far og søn mistede livet i en lejlighed i Geneva, New York tilbage i februar.

15. februar fandt myndighederne 59-årige David Conde Sr og 2-årige David Conde Jr. døde i deres lejlighed i den lille amerikanske by i delstaten New York. Og årsagen er hjerteskærende.

Det amerikanske medie NBC News skriver, at faren er død af en hjerte-karsygdom.

Efter farens bortgang har den 2-årige dreng været alene i lejligheden, og den lille purk har selvfølgelig ikke kunnet tage vare på sig selv, og derved er han sultet ihjel.

Politiet fandt dem begge to i soveværelset.

– Vi tror, Hr. Conde er gået bort først, og så har barnet ikke været i stand til at få noget mad efter farens bortgang, fortæller politiet i deres pressemeddelelse.

Den lille familie blev sidst set i live i januar 2022 i år, og efterforskerne fortæller, at intet tyder på, at der er sket noget kriminelt. Det er bare en tragisk ulykke.

Sponsoreret indhold