Nyheder1. september 2008

Fru Fogh: Vinder over Ålen

Danskerne er vildest med dans. ”Vild med dans” vandt stort over ”Talent 2008”
Anne-Mette er i hopla, mens Ålen er noget opgivende
Anne-Mette er i hopla, mens Ålen er noget opgivende
 Foto: Birger Vogelius og Claus Poulsen

Fredag aften var der næsten dobbelt så mange hygge-danskere, der fulgte "Vild med dans" på TV2 end "Talent 2008" på DR1.

1.116.000 fulgte statsministerfruen og de andre dansere give den gas i første runde af den nye dansesæson, mens "Talent 2008" måtte tage til takke med skuffende 691.000.

Og som om det ikke var nederlag nok, så faldt "Talent 2008" med over 200.000 seere siden det første program, der toppede med godt 900.000 seere sidste fredag.

TV2s succes har til gengæld selvfølgelig skabt jubel på Kvægtorvet.

- Jeg er utrolig glad for seernes opbakning til "Vild med dans", som endnu engang viser sig som et meget stærkt underholdningsprogram. "Vild med dans" er et fantastisk tv-format, der samtidig giver mulighed for nyskabelser som f.eks. det nye "Dancecenter", og jeg glæder mig meget over, at seerne tilsyneladende har taget denne femte sæson til sig, siger underholdningschef og TV2- redaktør på "Vild med dans", Gitte Madsen til bt.dk

Nu bliver det spændende at se, om DR eller TV2 ender med at flytte deres fredagsunderholdning, så danskerne får mulighed for at følge med i begge stationernes store satsninger.

Sponsoreret indhold