Nyheder 9. oktober 2008

Fru Fogh: Dropper Kina

Statsministerfruen vil hellere være med i ”Vild med dans” end at ledsage sin mand på statsbesøg
Anders Fogh så Anne-Mette danse i fredags. Hun er nu blevet så glad for dansen, at hun dropper et statsbesøg i Kina
Anders Fogh så Anne-Mette danse i fredags. Hun er nu blevet så glad for dansen, at hun dropper et statsbesøg i Kina
Foto: All Over

Anne-Mette regner åbenbart med at fortsætte i "Vild med dans" et par uger endnu. Hun har nemlig aflyst et statsbesøg i Kina, hvor hun skulle have ledsaget statsministeren. Det skriver bt.dk.

Anders Fogh Rasmussen skal på officielt besøg i Beijing fra den 19.-25. oktober og her skulle Anne-Mette have stået ved sin mands side.

Men førstedamen er blevet så danseglad og synes nok at det er mere festligt at udfolde sig i en jive, end at sidde til bords med den kinesiske præsident, så hun har droppet besøget.

Selvom det oprindeligt var annonceret, at hun skulle med til Kina, har hun nu afbestilt sin billet i håbet om, at hun går videre i seernes foretrukne fredagsunderholdning.


- Når man medvirker i et program, der reelt kan vare tre måneder, så bliver man nødt til at se frem og se, om man virkelig kan være med hele vejen eller ej, siger Anne-Mette Rasmussen til bt.dk.


Selvom statsministerfruen ikke har pligt til at rejse med på statsbesøg, føler Anne-Mette dog selv, at hun som hustru bør ledsage sin mand, når han repræsenterer Danmark.


- Vi er jo et par, og det vil være mærkeligt ikke at være sammen med ham. Men nu er der en enkelt gang, hvor jeg ikke kan. Og det går jo nok. Både for ham og mig.


Sponsoreret indhold