Nyheder4. december 2012

"Fristet"-Kasper og Joachim: Kæmpe succes

Realitydrengene er mere end tilfredse med deres indsamling til fordel for kræftramte
Joachim og Kasper fra "Fristet" har samlet 13.000 kr. sammen til kampen mod kræft.
Joachim og Kasper fra "Fristet" har samlet 13.000 kr. sammen til kampen mod kræft.
 Foto: Privat




Langt de fleste danskere kender én eller flere, der har været ramt af kræft - og også Kasper Johansen og Joachim Selnæs fra den første sæson af "Fristet".

Som Seoghør.dk tidligere har skrevet, designede de to venner derfor et armbånd, hvor overskudet fra salget i november måned gik ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

Fristet-gutter: Designer armbånd mod kræft

- Vi har solgt små 100 armbånd, så det er vi rigtig godt tilfredse med, siger Joachim Selnæs til seoghør.dk.

- Ja, det betyder, at vi har kunnet aflevere omkring 13.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse, supplerer Kasper Johansen og fortsætter:

- Det her med at samle penge sammen til velgørenhed er jo en af de gode ting ved at have gjort sig til grin i 12 uger med et kamera i nakken.

Salget af armbånd var planlagt til november, da netop den måned på verdensplan typisk bruges til at støtte mændenes kamp mod kræft, ofte prostatakræft.
Af mange markeres støtten ved at lade overskægget stå hele måneden. Noget, som de to armbånds-designere også har gjort.

Se Kasper Johansens overskæg herunder - og på torsdag kan du på SE og HØR's Reality Tjek-sider læse, hvad overskægget har gjort ved Joachim Selnæs' sexliv.

Divaen Maria: Sammen med "Fristet"-Joachim

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/1001e900d0734448949a12ca78d713a7.jpg


Kasper Johansen med sit "Movember"-overskæg - og armene om Paradise-Sascha. (Foto: Mikael Rieck)

Sponsoreret indhold