
Nu kan Freya Clausen også skrive mor på sit visitkort
Foto: All OverFreya Clausen og hendes svenske kæreste, Andreas Carlson er blevet forældre for første gang.
Drengen, som skal hedde Sylvester, blev født på en dato, som er nem at huske - nemlig den 1. januar 2009. Knægten vejede 3380 gram og målte 51 centimeter, da han stak i sit første hyl kl. 12.22.
Freya, der er født i Tønder, er vokset op i Afrika og nu bor i Stockholm, fik allerede efter gymnasiet en pladekontrakt, som førte til adskillige Grammys. Hun arbejder i øjeblikket på et nyt soloalbum, men har planer om at vende tilbage til MTV, når hendes barselsorlov er forbi.