Nyheder12. januar 2024

Frederik sidder for bordenden ved abdikation

Ved statsrådet på Christianborg Slot søndag indtager kronprins Frederik pladsen for bordenden. Prins Christian vil sidde til højre for sin far
Frederik og Christian
Når kronprins Frederik officielt bliver konge på søndag, skal han sidde for bordenden til statsrådet.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den kommende kong Frederik vil indtage pladsen for bordenden i Statsrådet, når dronning Margrethe søndag har underskrevet abdikationserklæringen i forbindelse med tronskiftet.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside fredag.

Når erklæringen er underskrevet, vil dronningen forlade Statsrådssalen på Christiansborg Slot, hvor der afholdes Statsråd.

Den kommende kronprins Christian vil indtage pladsen til højre for sin far.

Efter Statsrådet vil den nye regent proklameres af statsministeren fra balkonen på Christiansborg Slot.

Sponsoreret indhold