Nyheder25. oktober 2009

Frederik: Sammen med Marys veninde

Brunetten, som kronprinsen hyggede sig med under sit nylige ophold i Australien, er nu identificeret
Frederik har været rigtig god til at tage Marys australske forbindelser til sig
Frederik har været rigtig god til at tage Marys australske forbindelser til sig
 Foto: All Over

I SE og HØR i denne uge kan man læse, hvordan Mary slog sig løs i det københavnske natteliv, mens Frederik hyggede sig gevaldigt på den anden side af jorden og det med en påfaldende smuk, ung brunette.

Her & Nu havde billederne af den mystiske australske kvinde, som til forveksling ligner Mary, og som fremkaldte et drenget smil på kronprinsens læber og nu kan Ekstra Bladet så fortælle, hvem hun rent faktisk er.

Ingen grund til nervøsitet

Den flotte dame hedder Kylie Matthews og er simpelthen en af Marys gode veninder.

- Al snak om, at hun og Frederik er mere end venner, er latterlig, skriver den australske avis Brisbane Times.

- Mary er en af mine nærmeste venner. Vi har boet sammen i Sydney, siger kvinden, som er advokat.

Mary og Kylie har været venner siden 1999, og Mary var brudepige, da Kylie blev gift i 2002.

Kylie fortæller også, at hun har talt med Mary, efter at de åndssvage rygter opstod. Så nu skulle alt være lutter idyl.

Sponsoreret indhold