Frederik og de handicappede

Kronprinsen er optaget af sport. Det står vist rimelig klart for de fleste. Hvad kronprinsen ellers måtte have af interesser - ud over rockmusik - fortoner sig til gengæld noget ud i tågerne. Men det er så en anden historie.

Tro mod sit sport-engagement har kronprinsen som bekendt kastet sig ud i sit livs kamp, nemlig at blive medlem af den internationale olympiske komité.

Det er jo også en slags ambition at have, omend man kunne argumentere for, at Danmarks kommende konge burde stræbe en kende højere. For eksempel kunne han passende lade sig inspirere af sin smukke hustru, som med sit besøg i Afrika har vist en vilje til at lade personlige interesser vige til fordel for en større sag.

Så langt er kronprinsen så ikke kommet. Han er jo også kun lige fyldt 40 ...

Men sport, det går han op i - ret skal være ret. Og derfor var kronprinsen naturligvis at finde på lægterne i Beijing, hvor han heppede på de danske OL-deltagere, når han altså ikke gik på playboy-diskotek med dem.

Støtten var dog kun så længe, at de "raske" OL-deltagere var i aktion. Da de handicappede sportsfolk indfandt sig i den kinesiske hovedstad, var kronprinsen for længst smuttet.

Det er muligt, at kronprinsen finder det mere underholdende at overvære de raske i deres udfoldelser, men det havde unægtelig set pænt ud, hvis Frederik også havde ulejliget sig med at støtte de dygtige handicap-udøvere.

Heldigvis klarede de handicappede sig fint uden kronprinsens tilstedeværelse - også bedre end de raske.

Alligevel var det kun de raske, der blev fejret på Fredensborg i tirsdags. Kronprinsen burde have slået i bordet og krævet af sin mor, at de handicappede også blev indbudt. Det gjorde han - selvfølgelig - ikke.

Man forstår skuffelsen hos de handicappede.