Nyheder12. marts 2009

Frederik: Nægter at droppe luksus

Kronprinsen vil ikke skære ned på det søde liv, selv om krisen kradser – også i kongehuset
Frederik må selv til lommerne, når hans årlige skattefri indkomst på 16,4 mio. kr. ikke slår til
Frederik må selv til lommerne, når hans årlige skattefri indkomst på 16,4 mio. kr. ikke slår til
 Foto: All Over

Hele Danmark har spændt livremmen ind. Der bliver spinket og sparet og mange skærer ned på de dyre forbrugsgoder. Selv kongehuset har måttet fyre fem medarbejdere, så galt står det til.

Men det holder ikke Frederik fra at have spenderbukserne på. Han er netop vendt hjem fra Miami, hvor han havde hele den pukkelryggede med på slæb - og seks PET-folk. Alle boede godt, der blev lejet motorbåd, som den lille familie blev transporteret rundt i, og samtidig dyrkede Frede sin dyre og højtelskede sejlsport.

- Jeg kan ikke se, at nogen er dårligere stillet, fordi jeg er herovre at sejle. Sejlsport er en dyr sport, lige så vel som for eksempel golf, det er der ikke noget galt i. Jeg skader ingen ved at dyrke min sport, og det er vigtigt, at der er plads til at dyrke sine interesser, udtalte Frederik til SE og HØR.

Det har han så også rig mulighed for. Inden hr. og fru kronprinsepar drog til Miami, havde de netop været på skiferie i Schweiz.

Læs hele det lange interview med Frederik, hvor han også kommer ind på opdragelsen af sine børn i SE og HØR, der kommer på gaden i dag.

Sponsoreret indhold