Nyheder15. november 2007

FREDERIK LAUESEN: I SORG

Den 36-årige TV-mand har mistet sin kone og moderen til deres to små børn
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/lauesen1-jpg.jpg

En større tragedie kan man næsten ikke forestille sig end den, der har ramt Frederik Lauesen, tidligere vært på TV2's "Lige på & sport". Hans to små børn er med ét blevet moderløse, da Lauesens kone, 39-årige Laila Grossmann, døde af et hjertestop efter få timers indlæggelse på hospitalet. Hun blev indlagt med smerter i brystet i lørdags, og søndag morgen døde hun.

Parret boede med deres to små børn i Mesinge, lidt uden for Kerteminde på Fyn. Lauesen har igennem det seneste år været redaktionschef på TV2 Nyhederne og hans nu afdøde kone arbejdede også på Kvægtorvet i Odense. Parret mødte hinanden til en privat fest for cirka ti år siden og har været kærester siden.

Sponsoreret indhold