Nyheder21. august 2008

Frederik: Ægte Playboy

Kronprinsen festede med letpåklædte kvinder, efter Mary var sendt hjem til familien
Frederik havde rigeligt med udsyn til adskillige nedringede hunkønsvæsner ved Playboy festen i Beijing
Frederik havde rigeligt med udsyn til adskillige nedringede hunkønsvæsner ved Playboy festen i Beijing
 Foto: All Over og Polfoto

Stiv, kåd og kikset. Så kender vi Frederik igen. I flere uger har han ellers med seriøse miner ført sig frem ved De Olympiske Lege i Beijing.
Men det blev en tand for kedeligt.

Knap var kronprinsesse Mary rejst, før han tog til fest. Kronprinsen tog til Playboy fest med alt, hvad dertilhører af lir og festivitas.

- Han var i et selskab på seks til syv andre danskere. De var fulde og glade i låget. Faktisk så berusede, at servitricerne kaldte Frederik og resten af gutterne for uforskammede, fortæller et øjenvidne fra festen, hvor det vrimlede med frække og letpåklædte kaninpiger.

Dans og så på hovedet i seng

Frederik morede sig da også fyrsteligt med kulørte drinks. Han var også særdeles aktiv på dansegulvet.

- Han dansede en del med Kenneth Carlsen (ekstennisspiller, red.), og det så fjollet og pinligt ud. Han stod konstant med hænderne over hovedet og svingede kroppen på en kikset måde, fortæller kilden.

På et tidspunkt snuppede Danmarks kommende konge et par kaninører fra en servitrice og satte dem op på hovedet af en af sine venner.

Festen sluttede brat for fulde Frede. Livvagterne trådte til og fik stoppet drukprinsens eksapader. Klokken ca. tre om natten beordrede de således den royale festabe hjem under dynerne.

Sponsoreret indhold