Nyheder7. juli 2023

Fraråder at bade på populær strand: Der er LORT i vandet

En populær strand i Sønderjylland har fået pillet sig blå badeflag ned – der er nemlig lort i vandet
Der er lort i vandet på Sønderstrand på Rømø. Dette billede stammer dog ikke fra den strand.
Der er lort i vandet på Sønderstrand på Rømø. Dette billede stammer dog ikke fra den strand.
 Foto: Ritzau Scanpix

Efter en lang periode med regn og rusk vender sommeren tilbage med sol og høje temperaturer.

Men havde du håbet på en soppetur på Sønderstrand på Rømø, bliver du skuffet.

Her frarådes al badning nemlig, for der er fundet lort i vandet.

Det oplyser Visit Rømø & Tønder i et Facebookopslag:

– Den seneste måling af renheden af vandet på Sønderstrand på Rømø har desværre vist, at de såkaldte kravværdier for badevandet er overskredet. Det skyldes, at der er fundet et for højt indhold af tarmbakterier i vandet, oplyser Visit Rømø & Tønder.

Derfor er det blå badeflag nu fjernet og indtil da opfordrer turistinformationen, at badehungrende søger mod blandt andet Lakolk Strand:

– På Lakolk Strand er alle vandprøver fine, så der vajer det blå flag fortsat.

Sponsoreret indhold