Nyheder 4. september 2009

Frank Hvam: Risikerer politianmeldelse

Stand-up’eren nævner flere gange den narkosigtede jetsetdronning i sit nye show, der havde premiere i aftes
Frank Hvam bryder navneforbuddet, og det kan medføre en sigtelse, siger pressejurist
Frank Hvam bryder navneforbuddet, og det kan medføre en sigtelse, siger pressejurist
Foto: All Over

Stand-up'ere har det med at sige det meste og se stort på, hvad der er injurierende, krænkende eller ligefrem ulovligt. Og tilmed slippe godt fra det.

Men nu risikerer Frank Hvam, som havde premiere på sit show "Live09" i aftes, at få en politisag på halsen.

Han overtræder nemlig det navneforbud, der er udstedt i forbindelse med sagen mod den narkosigtede jetsetdronning, der verserer netop nu.

- XX (jetsetdronningens navn, red.) burde være på den nye 500-kroneseddel - så kunne man rulle den sammen og sniffe coke med den, siger Hvam råt for usødet og afslørende fra scenen.

- At nævne kvindens navn er omgåelse af navneforbuddet, bekræfter pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole til B.T.

- Hvis kvindens navn indgår i en kontekst og bliver gentaget, så mange ved, hvem det handler om, så er det klart et brud på navneforbuddet.

Frank Hvam skal turnere landet tyndt med sit show hele efteråret.

Sponsoreret indhold