Nyheder14. juli 2017

Frank Hvam i sorg over 'Klovn'-svigerfars død

Nogle af de kommende afsnit af TV-serien må skrives om
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frankhvam.jpg
 Foto: All Over Press
Frank Hvam mistede onsdag sin 'Klovn'-svigerfar 'Ole', da skuespiller Niels Weyde døde efter et længere sygdomsforløb. Niels Weyde blev 72 år. Niels Weyde har spillet Franks svigerfar i de hidtidige afsnit af TV-serien 'Klovn' og i spillefilmene 'Klovn - The Movie' og 'Klovn Forever'. Og Frank Hvam begræder nu over for Ekstra Bladet Niels Weydes død og fortæller, at han vil blive savnet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nw.jpg
 PR-Foto.

Niels Weyde døde onsdag på Herlev Hospital efter et længere sygdomsforløb. (Foto: PR-Foto)

– Niels var et meget, meget dejligt menneske, som var meget afholdt på settet. Han var en teknisk dygtig skuespiller, og derudover var han et menneske, som tog humoristiske chancer. For os var han en gave, og vi var meget glade for at have ham med igennem alle seks sæsoner og to spillefilm. Han bliver savnet, siger Frank Hvam til Ekstra Bladet. Frank Hvam og Casper Christensen lagde for nylig sidste hånd på en række nye afsnit af TV-serien 'Klovn', men nu skal afsnittene skrives om, så 'Ole' skrives ud af serien. – Han er altid med, så vi skal i gang med at skrive lidt om. Men det er den mindste del af det. Vi kommer til at savne ham, siger Frank Hvam til Ekstra Bladet. Niels Weydes familie fortalte om hans død på Facebook:
Et af de sjove øjeblikke fra 'Klovn' med svigerfar 'Ole' og Frank kom i et afsnit, hvor Mias bror, Mads, kiggede på hus. Frank og Mia og Ole var med. Frank går ned i kælderen og slår en ordentlig brandskid. Da Ole og de andre kommer ned i kælderen er Franks skid langtfra forduftet, og den byggekyndige Ole mener bestemt, at der må være tale om råd i soklen. Du kan se det sjove klip her:

Sponsoreret indhold