Nyheder25. januar 2024

Franciska Rosenkilde er syg: Har ikke været på Christiansborg i flere uger

Alternativets partileder er syg uden lægeerklæring, men partiet kan ikke fortælle, hvad det drejer sig om
Franciska Rosenkilde er syg
Franciska Rosenkilde fra Alternativet har ikke været på Christiansborg i flere uger.
 Foto: Dan Mariegaard

Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, er syg og deltager derfor ikke i arbejdet i Folketinget for tiden.

Det skriver Frihedsbrevet.

Mediet har opgjort, at partilederen ikke har været til stede på Christiansborg i ugevis.

Partiets presseafdeling bekræfter sygdommen, men vil ikke forklare yderligere om, hvad det hvad det skyldes, eller hvornår Franciska Rosenkilde ventes tilbage.

- Hun er syg, vi glæder os til, at hun kommer tilbage, skriver Alternativets presseafdeling som den eneste kommentar til Frihedsbrevet.

Partiet har ikke øvrige kommentarer til Ritzau.

Der er flere vægtige debatter i Folketingssalen, som Franciska Rosenkilde ikke har deltaget i i januar.

Det gælder partilederdebatten den 15. januar, og hun var heller ikke til stede til spørgetimen med statsministeren den 23. januar.

Franciska Rosenkilde har dog ikke meldt sig formelt syg til Folketinget, der ikke har modtaget en anmodning om sygeorlov, skriver Frihedsbrevet.

Sponsoreret indhold