Frække Astrid Krag: Fik en femmer i røven

Foto: Claus Poulsen



Fredag aften gjorde tidligere sundhedsminister Astrid Krag og partneren Thomas Evers Poulsen alt for at imponere både dommere og danskerne i Vild med dans med deres paso.

Og som bekendt kræver denne dans, at man strammer ballerne. Derfor havde Thomas Evers Poulsen taget utraditionelle metoder i brug for at få sin partner til at mestre trinnene i den temperamentsfulde dans.

Thomas Evers Poulsen havde lokket socialdemokraten til at placere intet ringere end en femmer mellem sine baller - på den måde ville hun straks blive afsløret, hvis hun slap i ballerne, og mønten faldt til jorden med et 'brag'.

Dommerne belønnede parret med 12 points for deres indsats på gulvet, og Britt Bendixen kendte tilsyneladende til det specielle tip med 'noget mellem ballerne':

- Jeg plejer at bruge en tusindkroneseddel. Den larmer ikke, når den falder ned, lød det fra Britt Bendixen.

I aften skal alle 11 par på gulvet i alt fra jive og quickstep til paso og tango. Så der er naturligt nok nervøsitet at spore hos alle par, inden det er deres tur til at vise dansetrin på Vild med dans-gulvet.

Sidste fredag røg det første par ud af den populære dansekonkurrence. Og det var komiker Thomas Wivel, der sammen med dansepartneren Katrine Bonde måtte sande, at talenterne på dansegulvet ikke rakte.

- Jeg formåede ikke at få teknikken med. Jeg var nok for nervøs. Jeg prøvede at få charmen med, men det er rimeligt, at jeg røg ud. Det er fuldt fortjent, lød det fra en skuffet Thomas Wivel til SE og HØR sidste fredag.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close