Fræk ferieflirt

Selvfølgelig var han muskuløs og tatoveret, da Kira Eggers forleden præsenterede sin nye date i forbindelse med afsløringen af en ny plakat for dyrevelfærdsorganisationen PETA.

Kira Eggers er en varm støtte for dyreværnsorganisationen PETA (Foto: Niels S. Andersen)
- Lige nu er det bare en date, så må vi se, hvordan det udvikler sig. Vi skal jo først til at lære hinanden at kende, smiler den 37-årige babe i ugens SE og HØR.
Læs også: Surfede for meget porno
Hun har netop været på ferie i Tel Aviv, hvor det synlige resultat altså blev en både dejlig kulør og så 30-årige Shay Gueeta.
Israeleren kom til Danmark i fredags og skal foreløbig være hos Kira til onsdag, men efter parrets kærlige blikke at dømme, kan der godt komme flere besøg i den nærmeste fremtid.
Shay fulgte på nært hold pressemødet og lod sig ikke gå på af det ret bare billede af Kira i den gode sags tjenste.
- Vi bør ikke sætte flere dyr i verden, når utallige hunde og katte bogstaveligt talt står i kø for at få et godt hjem, lyder det fra den smækre pige, som i stedet opfordrer til, at dyreelskere får deres hunde og katte fra et internat.