Fortsat ingen vinder: I aften trækker Eurojackpot lod om 750 millioner kroner

LÆS OGSÅ: Tidlig julegave: Dansker vinder over 10 millioner kroner i Eurojackpot
750 millioner kroner.
Det er resultatet efter 14 trækninger uden en vinder af førstepræmien i Eurojackpot.
Tirsdag aften bliver der igen trukket lod, og det giver som altid minder hos en særlig person.
For danmarkshistoriens største lotterigevinst blev vundet for halvandet år siden i en Meny-butik i Blåvand.
Dagen husker købmand Brian Ørnskov fra Meny i Blåvand stadig i dag.
- Det var surrealistisk at lægge hus til danmarkshistoriens største lotterigevinst, og jeg gik fra 0 til 360 på et sekund. Jeg sad derhjemme, og så begyndte der at tikke beskeder ind om, at der var vundet i min butik, siger han til Danske Spil.
Brian Ørnskov lægger heller ikke skjul på, at snakken i Blåvand vokser i takt med, at millionpuljen vokser for hver gang, at der finder en trækning sted uden den store vinder.
Senest blev vinderen af en makspulje trukket i Tyskland.
De tyske og danske kunder får dog stor konkurrence fra rigtig mange andre lande.
Sverige, Norge, Island, Finland, Estland, Letland, Litauen, Holland, Tjekkiet, Ungarn, Kroatien, Slovenien, Italien, Spanien, Slovakiet og Polen er nemlig også med i trækningen om de mange millioner.
Hovedpræmien udbetales til personen som formår at ramme de fem hovedtal og to stjernetal.
Og med hovedtal fra 1-50 og stjernetal fra 1-12, lyder chancen for at ramme dette på 1:139.838.160.
Med andre ord skal man vist bruge mere end bare et held og lykke for at ende med de 750 millioner kroner tirsdag aften.