Nyheder8. december 2021

Forsvarsminister Trine Bramsen i isolation: Nærkontakt til Omikron-smittet

Trine Bramsen er testet negativ to gange og har ingen symptomer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) er gået i selvisolation, efter at hun onsdag fik oplyst, at hun er nærkontakt til en smittet med coronavarianten Omikron.

Det oplyser Forsvarsministeriet.

Ministeren skulle have mødtes med den britiske forsvarsminister Ben Wallace, men mødet er nu virtuelt i stedet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/trinebramsen.jpg
 Foto: Hanne Juul

Trine Bramsen (S) skulle have mødtes med den britiske forsvarsminister Ben Wallace, men mødet er nu virtuelt. Foto: Hanne Juul

- Jeg havde set meget frem til mødet med min britiske kollega i dag. Jeg havde jo lovet ham, at præsentere ham for en dansk julefrokost, men den må han så nyde, mens jeg ser på via videolink, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Forsvarsministeren bliver testet for anden gang på 6. dagen, som er torsdag. Hun er testet negativ to gange og har ingen symptomer.

Tirsdag kunne Sundhedsministeriet oplyse, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er testet positiv for covid-19.

Han er i øjeblikket i isolation på et hotelværelse i Bruxelles i Belgien.

Forsvarsministeriet oplyser, at Trine Bramsen ikke er nærkontakt til sundhedsministeren. De to ministres selvisolation har derfor ikke noget med hinanden at gøre.

Sponsoreret indhold