Nyheder26. januar 2023

Forsvaret brugte penge på sex, strip og champagne

Flere ansatte i forsvaret har brugt offentlige midler på privat fornøjelse
Flere af forsvarets ansatte har brugt Forsvarets penge på privat forbrug. nbsp; 
Flere af forsvarets ansatte har brugt Forsvarets penge på privat forbrug.
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Forsvarets økonomi har været det helt store samtaleemne, siden Danmark den 15. december fik en ny regering.

Det arbejdende folk har fået at vide, at det skal vinke farvel til helligdagen Store Bededag. Pengene, som samfundet sparer, skal gå til netop forsvaret.

Og hvad skal de ekstra økonomiske kræfter så bruges til? Et forslag kunne være en opstramning af den økonomiske kontrol, der foregår i forsvaret. For danske soldater er atter taget med at fingerne i skattekagedåsen.

Det skriver Frihedsbrevet, der via en aktindsigt hos Forsvarets Auditørkorps, kan bevise, at skattekroner er blevet brugt til seksuelle ydelser og lapdance.

Sex, lapdance og champagne

I sommer var den for eksempel gal, da en premierløjtnant brugte mere end 14.000 kroner på sex under en tjenesterejse til Schweiz.

Rejsen har været god for løjtnanten, der svingede kortet hele fire gange for seksuelle ydelser.

Han slap efterfølgende med en bøde på 3500 kroner.

I en mere alvorlig sag blev en ansat i Forsvaret idømt 40 dages fængsel for at have brugt et tjenestelig kreditkort 27 gange til private udgifter.

Her løb beløbet op i 25.368 kroner.

En tredje ansat havde en hed aften på en natklub i Istedgade tilbage i 2021. Her blev der både købt lapdance og champagne til flere tusinde kroner.

Den ansatte fik efterfølgende en bødestraf, men blev frikendt for mandatsvig.

Det er ikke første gang, at forsvarsansatte bliver afsløret i misbrug.

Allerede i 2020 kunne Berlingske berette, at seks ansatte året forinden blev idømt straffe for misbrug af offentlige midler.

Sponsoreret indhold